Billedramme eller fotoramme - er der forskel på disse rammer?

Selvom motivet oftest er i fokus, kan en ramme virkelig udgøre en dekorativ forskel. Rammen er således ikke kun et praktisk værktøj til at få noget flot op på væggen, den kan også supplere og forbedre følelsen i motivet. Men hvad er forskellen på en fotoramme, billedramme og skifteramme?

Rammer er beregnet til, at du på en stilfuld og elegant måde kan indrette dit hjem med plakater, fotos, billeder eller noget andet mindeværdigt eller flot (og fladt nok til, at det kan passe i rammen). De mange betegnelser kan undertiden vække forvirring, for er der en reel forskel på billedrammer, fotorammer og skifterammer?

Forskellen på billedrammer og fotorammer

"Kært barn har mange navne", og der er faktisk ingen forskel på en billedramme eller en fotoramme – eller en skifteramme for den sags skyld. Det er blot forskellige begreber for den samme ting: en praktisk og flot løsning til at få dine plakater, billeder, fotos eller malerier op på væggen.

Billedramme eller fotoramme – du bestemmer selv!

Man kan godt sige, at det er dig selv, der bestemmer, hvilken slags ramme du har valgt. Hvis du indsætter et flot sort-hvidt foto eller et foto fra en skøn sommerstund i rammen, kan du roligt hævde, at du har valgt en fotoramme (eller muligvis skifteramme).

Rammer til sort-hvide fotos

Hvis du for eksempel indsætter en grafisk plakat eller poster af et smukt maleri, kan det føles mere naturligt at vælge betegnelsen billedramme.

Rammer til plakater og posters

Men for enkelhedens skyld er det altid godt at bruge betegnelsen ramme – kort og godt.

Den reelle forskel på de enkelte rammer

Selvom der egentlig ikke er nogen forskel på betegnelserne billedramme, fotoramme eller skifteramme, er der stadig stor forskel på de enkelte rammer. Nedenfor beskriver vi nogle af de valg, du står over for, når du skal købe en ramme.

Størrelsen på rammer: Der er et hav af standardstørrelser på rammer, der spænder fra 6x9 cm til 100x140 cm. Kan du ikke finde den nøjagtige størrelse, kan du altid bestille en ramme efter mål.

Formen på rammer: I vores sortiment er der både kvadratiske rammer, rektangulære rammer og ovale rammer. Der er også færdige collagerammer til dig, der ønsker at placere flere fotos i den samme ramme.

Materiale på rammer: En naturramme i træ, en stilfuld ramme i metal, en elegant ramme i nysølv eller en moderne kompositramme? Vælg det materiale, der passer bedst til din indretningsstil.

Rammens glas: Udover materialet på selve rammen er der også forskellige typer glas, du kan vælge imellem. Du kan få din ramme med almindeligt glas eller såkaldt floatglas, som giver dig et mere ensartet glas med bedre lysegenskaber. Du kan også vælge plexiglas eller den populære variant antirefleksglas, der er behandlet for at undgå refleksioner, hvilket ellers kan få motivet i rammen til at forsvinde lidt, når lyset falder på.

Farver på rammer: Rammer fås i et væld af farver! Det første, man tænker på, er måske en ramme i sort, hvid, klassisk guld eller i naturligt træ. Rammer fås imidlertid i de fleste farver, herunder grøn, blå, turkis, lilla og orange. Vælg en farve, der enten harmonerer med farverne i din boligindretning, eller en farve, der på smagfuld vis bryder og skaber effektfulde kontraster i dit hjem.

Detaljer på rammer: En glat og stilren ramme eller en ramme med elegante udsmykninger? Valget afhænger helt og holdent af din indretningsstil og personlige smag.

Tid til at vælge ramme!

Nu har du måske fået en lidt større forståelse for, hvad du skal tænke over i dit valg af ramme, og frem for alt ved du nu, hvad forskellen (eller rettere ligheden) er på billedrammer, fotorammer og skifterammer.

Se vores brede udvalg af rammer her!