Læn billederne ind mod væggen!
At hænge billeder op på væggen kan virke som det mest indlysende, men at lade dem læne ind mod væggen kan i mange tilfælde give et lige så flot resultat. Her kommer billedbeviset!
Vi har set flere og flere eksempler, hvor man i stedet for at hænge sine billeder op på væggen, vælger at læne dem ind mod væggen. Et perfekt alternativ, hvis man vil fremvise billederne uden at bore huller i væggen – eller simpelthen fordi det er flot, kreativt og anderledes!
Når man indretter med billeder på denne måde, levner det plads til både fleksibilitet og kreativitet. Det er desuden et ekstra plus, at man ikke skal i gang med at bore huller i væggen, for så kan man bedre prøve sig frem, og vi har set mange flotte opstillinger skabt med stående billeder som en naturlig del af boligindretningen.
Placeringer for billeder, der læner mod væggen
Man placerer ofte billedet (eller billederne) stående på et flot møbel som f.eks. en skænk, kommode eller bænk. Selv mindre møbler som sengeborde eller et lille sidebord kan fungere som scene for dine mindre billeder. En del vælger endda at placere de større billeder direkte på gulvet, hvilket også kan give et utroligt stilfuldt og moderne udtryk. Der findes faktisk ingen regler, og som tidligere nævnt er det nemt at prøve sig frem.
Her følger lidt skøn billedinspiration på hældende billeder!
Sammen med grønne planter…
… eller med stilfuldt og matchende boligtilbehør!
To billeder ved siden af hinanden...
…eller med et mindre billede foran et større.
I harmoni med anden væghængt boligtilbehør…
…i såvel børneværelser som stuer!
Flot og stilrent…
…elegant og friskt.
Klar til at indrette med billeder, der læner ind mod væggen?
Her finder du vores store udvalg af rammer – og her finder du vores sortiment af flotte plakater!