Skab et harmonisk hjem med jordtoner
I naturen føler vi os rolige og harmoniske. I en ofte stressende hverdag er det ikke så underligt, at netop en naturnær boligindretning har været på tapetet i et stykke tid, og at denne trend fortsætter.
Dit hjem skal være din rolige oase, hvor du har mulighed for at slappe af og samle kræfter. Varme jordtoner og naturmaterialer kan bidrage til et mere harmonisk hjem med en mere hjemlig atmosfære. Nogle ønsker derfor en gennemgående naturnær indretning, mens andre nøjes med en rød tråd via naturtoner og -elementer i hjemmet. Her følger nogle tips til, hvordan du kan skabe en varm naturfølelse i dit hjem.
50 jordnære og naturnære nuancer
Naturfarver er ikke lig med trist og farveløs. Der er masser af farve i naturen, måske er det endda her, man finder de smukkeste farver. Farver såsom beige, brun, sandfarvet og grå fås også i mange forskellige nuancer, der er meget flotte i en kombination. Disse rolige farver kan passende suppleres med accentfarver såsom blå, grøn, en jordagtig rød og okkergul, der stadig er inden for den jordnære farvepalet.
Er de afdæmpede og rolige toner fundamentet i din boligindretning, kan du nemt forny dit boligtilbehør såsom tekstiler, plakater og malerier, når du føler, det er tid til en forandring.
Brug naturmaterialer i din indretning
En lænestol i rotting, en billedramme i egetræ, en indretningsdetalje i sten samt hørtekstiler er eksempler på, hvordan du kan bringe et stykke natur ind i dit hjem.
Med et ekstra fokus på bæredygtighed og bevidst forbrug er det også muligt at finde møbler og indretningsdetaljer i genanvendte materialer, ligesom dette storslåede spejl Granada Antik i genanvendt teak:
Supplér med plakater i naturfarver
Vælger du at hænge nye plakater op i rummet, er det en perfekt løsning for dig, der vil prøve en ny indretningsstil eller har planer om at forandre dit hjem med enkle midler. Ved at indfange jordelementerne og -farverne i dine plakater kan du skabe et endnu mere naturnært indtryk.
Skab kontraster via den sorte farve
Hvis du vil indrette dit hjem med gennemgående naturtoner, men alligevel ønsker at bryde med noget moderne og stilrent, kan vi varmt anbefale at gøre brug af sorte elementer. Sorte rammer til dine billeder eller plakater med sorte mønstre bliver en flot kontrast til dem, der ofte er mere naturligt lyse.