Billedvæg - så opretter du en billedvæg
Her viser vi forskellige typer billedvæg til dit hjem. Vores håb er, at du vil blive inspireret og finde noget, du kan lide. Vi deler også færdige skabeloner, giver tip og tricks og viser dig, hvordan du planlægger en flot billedvæg.
At skabe en billedvæg er en god måde at dekorere tomme vægge på, sætte et personligt præg på hjemmet og skabe et dejligt miljø. Lyder det besværligt? Bare rolig, vi hjælper dig! Med vores tips og tricks kan du pifte dit hjem op.
Organiseret kaos
Bland materialer, farver og forskellige størrelser for et levende udtryk. I denne type af billedvæg kan det være flot at inkludere andre vægophæng f.eks. spejle. Kun fantasien sætter grænser, så det er op til dig hvad du vil benytte til din billedvæg. Det er dog vigtigt at huske på at denne form for billedvæg kræver mere plads.
Jævne yderkanter
Lad rammernes yderkant forme en kvadrat eller et rektangel. Indenfor linjerne kan du eksperimentere med forskellige motivstørrelser. Benyt gerne både stående og liggende motiver og rammer for at skabe lidt dynamik. Og hvorfor ikke inkludere forskellige farver og materialer på rammerne? Der er noget som virkelig er oppe i tiden. Denne type af billedvæg kan være flot at hænge centreret over sofaen, sengen, kommoden eller andet møbel.
Ujævne yderkanter
Denne type af billedvæg minder meget om ”organiseret kaos”. Til forskel fra organiseret kaos, hvor der ikke findes nogen linjer eller regler, benytter vi os her af linjer for at holde rette afstand mellem hvert billede. Yderkanterne er derimod ujævne. Varier gerne former, størrelser, materialer og farver. Vil man holde det lidt enklere, er det også udmærket at holde sig til en farveskala eller et tema. Denne type af billedvæg passer super godt til mindre vægoverflader. Måske ved køkkenbordet?
Gulv til loft
Har du vægge som er helt tomme, er en billedvæg fra gulv til loft flot moderne. Har du et hjørne i rummet som føles tomt og kedeligt. Vær ikke bange for at benytte den flade til en billedvæg som strækker sig over begge vægge og fra gulv til loft. Vi anbefaler at benytte større format på motiver og rammer samt placere dem med større mellemrum end ved traditionelle billedvægge. Varier gerne med forskellige materialer og farver for et mere levende udtryk. Bland plakatmotiver med egne fotografier. Spejle, lamper eller anden vægophængt dekoration passer rigtig godt ind i denne type af billedvæg.
Billedhylder
Billedhylden er et kreativt og billigt alternativ til bogreolen! Denne type af billedvæg kan varieres på mange måder. Det er rigtig fint at have billedhyller fra gulv til loft. Sæt dit eget præg på væggen ved at fylde hylderne med plakater, rammer, fotografier og anden indretning såsom fotoalbummer og blomster. Her er der ingen regler! En billedhylde passer også rigtig godt over et møbel i stedet for den traditionelle billedvæg. Også her er det flot at variere billeder med bøger, fotoalbummer og andre pyntegenstande.
Færdige skabeloner
Der findes uendelige muligheder, når du sammensætter din billedvæg! Virker det stadig lidt vanskeligt? For at gøre planlægningen og valget af billedvæg lettere, har vi sammensat færdige skabeloner, som du kan benytte for at pifte dine vægge i hjemmet op.
At vælge motiv
Benyt flotte plakater med forskellige slags motiver. Fotografier, abstrakt kunst, grafik mm. Her er det kun fantasien der sætter grænser. Vil man holde det mere enkelt, kan det være flot at benytte sig bare af sort-hvide motiver eller holde sig til de farver, som allerede findes i rummet.
Forberedelser
Begynd med at planlægge og lægge din billedvæg ud på gulvet inden du hænger op på væggen. Du kan også anvende washitape for at markere billederne på din væg. Sørg for at rammerne hænger lige og at afstanden mellem rammer er jævn. Tip er at benytte vaterpas!